Hverdagen og botræningen

 På hverdagene er beboerne i skole, beskyttet beskæftigelse eller på arbejde. Kontaktpersonen på Herlufdalsvej samarbejder med kontaktpersonerne på den enkelte beboers dagbeskæftigelse. Dette er med til at sikre det bedste uddannelses- og botræningsforløb for de unge, hvor de oplever følelsen af sammenhæng og tryghed.
 Botræningen som foregår efter skole/arbejdstid fordeles med daglige opgaver, og kan fx se sådan ud: mandag - tøjvask, tirsdag - oprydning, onsdag - støvsugning, torsdag - indkøb og madlavning, fredag - bank/læge/tandlæge.
De unge vil have botræning med de fleste af pædagogerne på skift. Det har den fordel, at der er stor faglighed i forhold til at vurdere den unges udviklingspotentiale i botræningen.
Madlavning: Beboerne skiftes til at lave mad til de andre i huset som en del af botræningen. Beboerne på Herlufdalsvej, er selvbetalende og selvstændige voksne mennesker, der har indflydelse på valget af måltidernes indhold. Den enkelte kan have brug for hjælp og støtte til at fortage sunde valg, ved indkøb og i selve tilberedningen af måltidet.
Onsdag og lørdag bestilles der mad udefra, og der spises i fællesskab. Beboerne melder sig særskilt til spisning onsdag og lørdag.
Kostkassen: Beboerne betaler 300  kr. om ugen til husets kostkasse. Herudover betaler de individuelt for mad bragt udefra onsdag og lørdag. Kostkassen dækker det daglige kostforbrug og beboerne får hjælp til at handle ind og få pengene til at række.
Som en del af botræningen sørger den enkelte beboer for rengøring af eget værelse. Der gives behovsvarieret støtte til rengøringen. Beboerne deltager efter formåen i rengøringen af resten af huset. I det daglige forventes beboerne at være med til at få deres eget hus til at se pænt og rent ud. Der er desuden tilknyttet en rengøringsmedarbejder, der sørger for den basale rengøring på alle fælles arealer.

Siden blev senest opdateret d. 08-11-16