Vi kom, vi løb, vi sejrede

Toppede brosten, vejarbejde og nyplantede træer på Rendelæggerbakkens nye dobbeltallé var ingen hindring, da de unge fra Bocentret, sammen med andre unge fra kommunes tilbud, løb AfstiAfsted rundt om Slotssøen i Hillerød midt i maj. Det gik derudad i susende fart - nogen bestemt mere susende end andre - og i højeste gear. Alle mere end fyrre deltagere gennemførte løbet under flyvende faner og ligesom sidste år, fik alle løberne en medalje om halsen. CBB havde sørget for sandwiches, hjemmebagt kage og kildevand, så der var noget at slukke både sult og tørst med efter strabadserne. vejrguderne var med os i år, så det blev til lidt hygge på de medbragte tæpper og gensyn med gamle venner på Posen. 

Løbet er for unge med særlige behov i Hillerød Kommune og arrangeres af kommunens ungeambassadører og Bocenteret i fællesskab.