Aktiviteter og traditioner

Masser af aktiviteter og traditioner præger hverdagen i Boligerne på Skovstien.

 


Aktiviteter
I hverdagen er tilbud om aktiviteter målrettet den enkelte beboers ønsker og behov, ud fra såvel en individuel som en samlet betragtning. Mange er glade for dans, og en del tager hver tirsdag til musikcafé i Ebberød Kulturhus i Birkerødsammen med noget af personalet. Om fredagen er der it-café på centret, hvor personalet kan hjælpe med at oprette Skype samtaler og skrive e-mail.

Udflugter
Beboerne ledsages i forbindelse med aftalerne i handleplanen til de forskellige aktiviteter som for eksempel ture til stranden eller bowling.
Hver anden tirsdag har beboerne mulighed for at komme på tirsdagscafé i Ebberød Kulturhus. Her er der mulighed for at købe snacks og støde ind i venner og bekendte fra det meste af Nordsjælland. Bandet Tirsdagsensemblet spiller op til dans fra 19 til 21, og er med til at skabe en god stemning.

Ferier
Udover den fælles sommerferie tager flere beboere hvert år af sted på festivaller, såsom Sjællandsfestival og Sølundsfestival.

Ønsker beboerne flere aktiviteter uden for bostedet, kan der søges om ledsagertimer fra den pågældende handlekommunes ledsagerordning (Serviceloven §97).

Festligheder
Hvert år afholdes en fælles sommerfest og en julefest for beboere og pårørende fra hele Bocentret, hvor der er rig mulighed for at danse og møde hinanden i mere uformelle rammer. Derudover afholdes mindre festligheder i hus-regi.
Der er i Boligerne på Skovstien tradition for at holde to sommerfester: En for beboerne i hus 2, 4 og 6 og deres pårørende, og en for hus 8, 10 og 12 og deres pårørende. Dette er en god lejlighed for beboerne til at vise deres hjem frem, og for de pårørende til at lære hinanden bedre at kende. Hvert år holder vi julehygge, og derudover er mange beboere hjemme på bostedet i dagene omkring jul, så der er mulighed for at lave hyggelige juleaktiviteter

 

Siden blev senest opdateret d. 07-09-15