Spring menu over

Dans med spontanitet i fokus

Onsdagsdansefællesskab - det er noget de har i Hus B på Følstruphusene, som vores pædagogiske konsulent Julie Johanne Kirkegaard har set nærmere på med sin baggrund som dramatiker og pædagogisk filosof. Læs her i tidsskriftet DANS, forår 2024 om dansen i Hus B og Julies særlige blik på den.

VR-briller 

På Bocentret har vi sat os for at arbejde metodisk med VR – at undersøge om det fx er en god måde at med arousal. Vi har erfaret at borgere, der oplever VR, hvor de fx kommer en tur i Kattegatcentret eller ser DRs pigekor optræde i en kirke, får en dybere og mere rolig vejrtrækning. Vi erfarer også, at det er en god måde at få borgerne til at huske særlige ferieminder, hvis de tidligere har været ude at rejse. Vi viser f.eks. film fra Sverige, Norge, Venedig og Rom. Her i artiklen fra Social Udvikling fra oktober 2023, kan du læse mere om vores erfaringer.

Mettes drøm i opfyldelse

Mette havde i mange år talt om kirkebryllup, brudekjole, bryllupsfest osv. Mette havde ikke nogen kæreste, så medarbejderne tænkte ikke lige at det var muligt at blive gift. Mette vendte mange gange tilbage til sit ønske om at blive gift – også på et handleplansmøde, hvor der blev talt om indsatsmål det næste år. Pædagoger og Mettes sagsbehandler fra kommunen blev nysgerrige og spurgte ind til hvordan Mettes mand så skulle se ud. Det viste sig, at det ikke var manden der var det vigtigste i dette her, men resten af det. Så da medarbejderne gav sig til at at være nysgerrige på hvad der lå bag det Mette sagde, og gav sig tid til rent faktisk at lytte efter og se og høre Mettes drøm, da skete der for alvor noget. Præsten i Nødebo blev kontaktet og foreslog rekonfirmation med velsignelse som ceremoni. Det blev et smukt eksempel på samskabelse og anerkendende relationer – Mette, præsten pårørende og medarbejdere skabte sammen noget mindeværdigt for Mette resten af livet. Der er mange parter der havde sluttet sig sammen om at føre Mettes drøm ud i livet. Som I kan se i artiklerne her var det en skøn dag både for Mette og for hendes søstre – men også for Mettes kammerater på Bocentret, som var med i kirken og til festen.

Mettes bryllup - skørt og smukt

Mettes bryllup uden mand

 

Logo